Lokation: Denmark, FORCE Technology - Aarhus N
Er du passioneret omkring ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du både auditerer, underviser og rådgiver inden for en eller flere af disse ledelsessystemer – og samtidig har frihed til at forme din egen hverdag? Så er det dig, vi leder efter!
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
Om jobbet
Hos os bliver du en del af et dynamisk og kompetent hold med over 30 kollegaer, der arbejder med ISO-standarder (9001, 14001, 45001, FSSC 22000, 50001 m.fl.), CO₂-verifikation, hygiejnisk design samt LCA og klimaregnskaber.
I denne rolle bliver dit primære arbejdsområde certificeringsaudits, undervisning på vores lead auditorkurser og rådgivning.
Med kunden i centrum arbejder vi hele tiden på at løfte niveauet for vores resultater. Du vil derfor spille en vigtig rolle, når du i et tværfagligt samarbejde arbejder for at levere de mest optimale løsninger for vores kunder.
Du vil være tilknyttet vores kontor i Aarhus, Brøndby eller Vejen, og stillingen er på 37 timer. Du vil referere til Senior Team Leader, Audit & Verification, Karin Birgitte Hiis.
Vores aktiviteter er landsdækkende, og du vil besøge virksomheder i hele landet. Derfor ønsker vi, at du er fleksibel med hensyn til besøg hos kunder og gennemførelse af projekter efter deres behov.
Til gengæld vil du opleve stor fleksibilitet i dine arbejdsvilkår, herunder flekstid og mulighed for indflydelse på egne opgaver og egen hverdag.
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT

Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som tekniker, ingeniør eller tilsvarende
- Har en bred erfaring samt viden om kvalitet-, miljø- og /eller arbejdsmiljøforhold indenfor forskellige brancher, fra produktion til service
- Har kendskab til ISO 9001, 14001 og/eller 45001
- Har erfaring som auditor (internt eller eksternt)
- Har erfaring som konsulent eller underviser
Som auditor har du en stor kontaktflade internt og eksternt. Det er derfor essentielt, at du er imødekommende og anerkendende i din tilgang til kollegaer og kunder. Vi lægger vægt på, at du er initiativrig og struktureret og trives med at arbejde selvstændigt, da du ofte selv skal koordinere din dag og dine opgaver.
Det vigtigste er, at du har lysten til at lære. Vi sikrer dig en god onboarding og uddanner dig som auditor i et miljø med sparring, vidensdeling og support.
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
Yderligere information
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.
Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.
Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Vibeke Kistrup Holm på 42627629.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
FORCE Technology
FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.
Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.
www.forcetechnology.com