Lokation: Denmark, FORCE Technology - Vejen
Drømmer du om en hverdag, hvor din tekniske indsigt og præcision gør en vigtig forskel for vores kunder? Og vil du gerne udvikle din faglighed inden for avanceret kalibrering af vægtlodder? Så grib muligheden her og bliv måletekniker hos os!
Om jobbet
Som måletekniker i vores lod- og masselaboratorium vil du arbejde med kalibrering af konventionelle masser og lodder fra 1 mg til 1 ton. Vi kalibrerer i klasserne E2 (1 mg til 1 kg) samt F1, F2, M1, M2 og M3. Derudover justerer vi loddernes kraft i forhold til Newton.
Vores kunder spænder bredt og bruger de kalibrerede lodder i produktioner inden for alt fra medicinal- og fødevareindustrien til produktion af forbrugerprodukter og vægtkontrol i transportsektoren.
Vi sikrer dig en grundig oplæring i kalibrering og justering af lodder og temperaturmålere og i takt med din udvikling, vil der på sigt være mulighed for at tage enkelte opgaver uden for huset.
Dine primære opgaver bliver:
- Kalibrere vægtlodder og temperaturmålere
- Håndtere sagsbehandling og kundekontakt
- Vedligeholde laboratoriets udstyr i samarbejde med kolleger.
Jobbet kræver, at du trives med en høj grad af selvstændighed og er god til at planlægge din egen arbejdsdag.
Din profil
Der kan være mange indfaldsvinkler til jobbet, men vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse som fx måletekniker, laborant, procesteknolog eller kommer med en håndværksmæssig baggrund. Alternativt har du solid praktisk erfaring og ideelt set har du også erfaring med kalibrering, kvalitetssystemer, akkreditering eller certificering, men det er ikke et krav.
Som person nyder du teamsamarbejdet og får energi af at være i kontakt med kunder, fordi det netop er din faglighed og præcision, der garanterer for overholdelse af akkreditering og gældende standarder.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har grundlæggende måleteknisk forståelse
- Har kørekort til personbil
- Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk i skrift og tale.
Yderligere information
Vi tilbyder dig:
- Grundig oplæring og en tryg start, så du hurtigt bliver en del af teamet
- Selvstændige arbejdsforhold med en uformel og positiv omgangstone, hvor ingen dage er ens
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede og erfarne kolleger, der er klar til at dele deres viden
- Muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor du selv kan forme din rejse hos os
- En konkurrencedygtig lønpakke, afstemt efter dine kvalifikationer.
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.
Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.
Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Rasmus Egedal Lynge på 28803440.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
FORCE Technology
FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.
Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.
www.forcetechnology.com