Lokation: Denmark, FORCE Technology - Brøndby
Vil du være med til at sikre, at kvaliteten altid er i top?
Vi søger en ny kollega, der kan bidrage til at udvikle og forbedre kvalitetsarbejdet inden for NDT (Non Destructive Testing), svejsning og inspektion.
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
Om jobbet
Som kvalitetskoordinator bliver du en del af afdelingen ”NDT, Sales, Quality & Technologies”, hvor du får en central rolle i at drive og udvikle kvalitetsarbejdet.
Du bliver en del af et team med dedikerede specialister og koordinatorer, der allerede arbejder med kvalitetsledelse, så der er rig mulighed for faglig sparring.
I denne rolle vil du fungere som den samlende kvalitetskoordinator for forretningsområdet med reference til forretningsdirektøren.
Vi arbejder efter et integreret kvalitetsledelsessystem fælles for hele FORCE Technology, certificeret efter ISO 9001 for kvalitetsledelse og akkrediteret på en række NDT prøvningsmetoder.
Dine primære opgaver vil være at:
- Drive processen for kvalitetsledelsessystemet og implementere forslag til forbedringer af systemet
- Håndtere afvigelser og kundehenvendelser, der kræver behandling og opfølgning
- Opdatere procedurerne til kvalitetsledelsessystemet for at sikre konstant overensstemmelse med udviklingen i forretningsområdet for NDT, Svejsning og Avanceret inspektion
- Forberede kvalitetsdokumentationen til kundeaudits og eksterne audits
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT

Din profil
- Uddannelse og baggrund inden for kvalitetsledelse
- Kompetent bruger af MS Office programmer og gerne D4InfoNet
- Struktureret og med stor ordenssans
- Serviceminded og evner at have kontakt til mange kolleger på tværs af forretningsområdet
- Kan formulere dig i skriftsprog på både dansk og engelsk
__PRESENT
__PRESENT
Yderligere information
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.
Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.
Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Bo Bossen på 22697323.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
FORCE Technology
FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.
Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.
www.forcetechnology.com