Lokation: Denmark, FORCE Technology - Hørsholm
Hos FORCE Technology arbejder vi kontinuerligt på at hjælpe vores kunder med at opnå markedsadgang og føre bevis for at deres produkter er sikre.
Du vil få en central og alsidig rolle med ansvar for at teste og evaluere produkter samt tilhørende dokumentation for at verificere, at begge dele overholder gældende standarder og lovgivning.
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
Om jobbet
I denne stilling vil du arbejde med en bred vifte af tekniske opgaver, hvor fokus er at sikre, at produkter lever op til gældende sikkerhedskrav.
Du kommer til at udføre fysiske tests, vurdere dokumentation og udarbejde rapporter inden for IT/AV-udstyr, laboratorieudstyr og vejeinstrumenter, samt potentielt medicinsk udstyr og maskiner – afhængigt af dine kompetencer og interesser.
Stillingen giver dig mulighed for at kombinere praktiske testopgaver med deltagelse i standardiseringsarbejde. Afhængigt af din erfaring kan stillingen tilpasses og tilbydes som Senior Specialist.
Dine primære arbejdsområder omfatter:
- Udførelse af sikkerhedstest på en bred vifte af elektronisk udstyr med reference til eksempelvis LVD, RED, MD eller MDR
- Udførelse af metrologiske test specifikt for vejeinstrumenter med reference til OIML
- Udarbejdelse af testrapporter og med tiden kontrol af kollegaers tilsvarende rapporter
- Deltagelse i relevante standardiseringsgrupper
Stillingen refererer til Senior Team Leader, Product Compliance, Morten Kjær Johansen og din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor i Hørsholm.
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT

Din profil
- Uddannelsesmæssig baggrund inden for elektroteknik på mindst bachelorniveau
- Erfaring med test og godkendelse efter IEC standarder, eller
- Flere års erfaring inden for R&D elektronikdesign, gerne med fokus på strømforsyningskredsløb
- Indgående kendskab til mindst to af følgende standarder:
IEC 62368-1, IEC 61010-1, IEC 60601-1, IEC 60204-1
- Kendskab til IEC 60335-1 er en fordel
- Struktureret og selvkørende tilgang til opgaveløsning
- Gode kommunikationsevner – du vil være i aktiv engagerende dialog med dine kunder
- Solide sprogkundskaber i både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
Personlige egenskaber:
Som person er du detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og ansvarsfuld.
Du er dygtig til at analysere, strukturere og skabe overblik over komplekse problemstillinger.
Du formår at omsætte krav fra direktiver og standarder til praktiske godkendelsesløsninger i tæt samarbejde med dine kolleger.
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT

Yderligere information
Denne stilling giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende og dynamisk miljø, der værdsætter ekspertise og innovation.
Du vil få attraktive personalevilkår, løn efter kvalifikationer og en alsidig hverdag i samarbejde med nogle af branchens dygtigste teknikere og ingeniører.
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
__PRESENT
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.
Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.
Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Morten Kjær Johansen på 42 62 73 96 .
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
FORCE Technology
FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.
Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.
www.forcetechnology.com