Engageret underviser til vores NDT-kurser

Vacancy details

General information

Reference

2024-177  

Position description

Job title

Engageret underviser til vores NDT-kurser

Teaser

Brænder du for at dele din viden om NDT-prøvning, og har du erfaring med en eller flere af de anerkendte NDT-prøvningsmetoder? Hos FORCE Technology søger vi en dygtig og alsidig underviser til vores kursusforretning, hvor du får mulighed for at udvikle både dine faglige og pædagogiske kompetencer. Hvis du er klar til at tage ansvar og have en varieret arbejdsdag, er det dig, vi har brug for!

About the position - key tasks and responsibilities

FORCE Technology er Danmarks største udbyder af ydelser inden for NDT-, svejse- og materialeteknologi, og vi søger en engageret underviser til vores kursusforretning.

 

Du bliver en del af et dynamisk og fagligt stærkt team inden for forretningsområdet NDT, Tryk og Svejsning, hvor omkring 220 medarbejdere, herunder ca. 130 NDT-inspektører, arbejder med alt fra tilstandskontrol til svejseinspektion. Du vil blive ansvarlig for at afholde og udvikle kurser, der dækker flere NDT-prøvningsmetoder.

 

Som underviser får du en alsidig rolle, hvor du både arbejder med kursusafholdelse, udvikling af undervisningsmateriale og vedligeholdelse af dine egne praktiske færdigheder.

 

Dine opgaver omfatter blandt andet undervisning i:

  • Visuel prøvning (VT)
  • Ultralydsprøvning (UT)
  • Magnetpulverprøvning (MT)
  • Penetrantprøvning (PT)
  • Radiografisk prøvning (RT), både analog og digital
  • Hvirvelstrøm (ET)

Derudover får du mulighed for at udvide din undervisningserfaring ved også at undervise i svejseinspektion og eventuelt andre specialiserede kurser, som vores kunder måtte ønske. Du bliver en central del af kursusafdelingen, men når du ikke afholder kurser, vil du deltage i vores daglige driftsarbejde og opretholde dine tekniske færdigheder gennem kundespecifikke opgaver.

Skills and qualifications

Hos FORCE Technology får du stor frihed til at forme din egen hverdag. Du vil få masser af muligheder for faglig og personlig udvikling gennem sparring med dygtige kolleger og deltagelse i interne og eksterne efteruddannelsesforløb. Din rolle er alsidig, og du får mulighed for at kombinere teori og praksis, så du hele tiden kan udfordre dig selv og udvide dine kompetencer.


Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer og erfaringer:

  • Gyldigt DS/EN ISO 9712 certifikat på niveau II eller III i en eller flere NDT-prøvningsmetoder – gerne med erfaring inden for VT, RT, ET og andre relevante metoder
  • Metalfaglig baggrund og erfaring med svejsning
  • Flere års erfaring i NDT og gerne undervisningserfaring
  • Gode IT-færdigheder (Word, Excel, PowerPoint)
  • Evnen til at kommunikere klart og skabe tillid hos kursister og samarbejdspartnere
  • En fleksibel og proaktiv tilgang til både undervisning og driftsopgaver

Du vil blive tilknyttet vores kontor i Brøndby, men da vi tilbyder kurser både i Brøndby, Esbjerg og hos kunder, er du fleksibel i forhold til rejseaktivitet. Vi tilbyder stor fleksibilitet i arbejdsforholdene, herunder flekstid, mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag og indflydelse på både kurser og opgaver.

 

Er du klar til en alsidig og udfordrende rolle?

Vi ser frem til at høre, hvordan du kan bidrage til vores stærke kursusafdeling, og hvordan du kan udvikle dig i et dynamisk miljø.

 

Læs mere om vores NDT-kurser her:

 

https://forcetechnology.com/da/kurser/ndt-kurser-overblik

Application deadline

06/12/2024

Position location

Job location

Denmark, FORCE Technology - Brøndby

Requester

Desired start date

02/12/2024

Hiring Manager

Simon Blauenfeld

Hiring Manager - phone

42627238