Montør til aftenhold, Vejen

Generelle oplysninger

Lokation: Danmark, Force Technology - Vejen

Vil du være med til at sikre høj kvalitet og kundetilfredshed i et af verdens største lukkede loops?

 

Som montør til aftenholdet bliver du en vigtig del af et dedikeret team, der arbejder tæt sammen med ingeniører og teknikere om opsætning og kalibrering af gasmålere for kunder i Danmark og udlandet.  

 

Du bliver en del af Gas Flow Operations, som har lokation i Vejen. Du vil indgå i et mindre team, der i dag består af ingeniører og teknikere, som tilsammen har ansvaret for at kalibrere gasmålere for en lang række nationale og internationale kunder.

Om jobbet

Dine primære ansvarsområder bliver at sørge for følgende:

  • Opstille målere af forskellige typer
  • Klargøre målere inden opstart af kalibring
  • Opspænde og nedtage målere i forbindelse med kalibrering samt test
  • Assistere i kalibreringsprocessen, når der er behov
  • Bistå med vedligeholdelsesopgaver for at sikre optimal drift og funktionalitet af udstyr og faciliteter 
  • Sikre, at laboratoriet fremstår præsentabelt og ryddet
  • Håndtere mindre ad hoc-opgaver

Derudover får du mulighed for at bidrage til teknologiske innovationer og forbedringer i kalibreringsprocesser.

 

Du bliver en del af vores aftenhold med arbejdstid mandag til torsdag fra kl. 13.30-23.15.

Du vil referere til Kenneth Mcfarlane Jelstrøm, Senior Team Leader, Gas Flow Operations og dit arbejdssted vil være i Vejen.

Din profil

Du har formentlig en håndværksmæssig baggrund eller mekanisk uddannelse med forståelse for basale tekniske principper - gerne som montør, smed eller mekaniker. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring fra lignende job f.eks. fra industrien, en produktionshal eller lignende
  • Trives med værktøj og håndværk som en naturlig del af din hverdag
  • Arbejder struktureret med fokus på kvalitet og en høj grad af nøjagtighed
  • Arbejder sikkert, har et HSE-præget mindset og sikrer overholdelse af gældende sikkerhedsstandarder for at bidrage til et sundt arbejdsmiljø
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret og motiveres af at arbejde i et miljø, hvor vi udfordrer status quo
  • Er udadvendt, skaber tillid og sætter en ære i at levere høj kundetilfredshed og service
  • Truck- og kran C-certifikat er en fordel, men ikke et krav
Yderligere information

Hos Force Technology arbejder du sammen med specialister, der brænder for deres fag og er stolte af den værdi, deres ekspertise skaber. Mange vælger at opbygge deres karriere hos os, fordi de motiveres af at fordybe sig i deres fagområde og løbende udvikle deres kompetencer. 


Muligheden for at specialisere sig betyder ikke, at dagene er ens. Kundernes forskellige udfordringer, nye teknologier og tværfagligt samarbejde giver anledning til løbende læring og faglig udvikling.

Selvom det faglige niveau er højt, er kulturen uformel og imødekommende. Kolleger interesserer sig for hinanden, deler generøst ud af deres viden og er altid klar til at hjælpe.
 


Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kenneth Jelstrøm på Kemj@forcetechnology@com.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos Force Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
 


Force Technology
 Hos Force Technology hjælper vi virksomheder og samfund med sikkert at navigere teknologiske muligheder og udfordringer. Som et af Danmarks største GTS-institutter spiller vi en særlig rolle i at styrke innovation, konkurrenceevne og teknologisk robusthed. Som uvildig fagekspert og uafhængig teknologisk rådgiver bidrager vi til, at teknologi skaber værdi for mennesker, virksomheder og samfund. Når du bliver en del af Force Technology bliver du samtidig en del af et stærkt fagligt miljø med mere end 1.000 specialister fordelt på 18 lokationer i fire lande. Sammen omsætter vi viden til bæredygtige løsninger.