Studentermedarbejder til IT Operations, Brøndby

General information

Lokation: Denmark, FORCE Technology - Brøndby

Vil du gøre hverdagen lettere for dine kollegaer og samtidig få hands-on erfaring inden for IT-support?

Så er stillingen som studentermedarbejder til IT Operations den perfekte mulighed for dig!

Om jobbet

Som studentermedarbejder i IT Operations bliver du en vigtig del af vores team, der hver dag sørger for, at vores IT fungerer problemfrit.

 

I samarbejde med dine kollegaer vil du løse forskellige IT-support opgaver – ofte med en koordinerende karakter. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og mod på at besvare henvendelser over telefonen.

 

Arbejdstiden ligger inden for almindelig kontortid. Stillingen er som udgangspunkt ca. 15 timer om ugen, men frem mod april forventer vi, at du kan arbejde flere timer, da vi har et projekt i gang. Vi sørger selvfølgelig for fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder eller større opgaver under dine studier.

 

Du vil blive en del af en dynamisk afdeling, der sikrer høj brugertilfredshed gennem professionel support, drift af infrastruktur og håndtering af indkøb og aftaler. Teamet består af både fastansatte og elever, hvilket skaber en god kombination af erfaring og udvikling. Vi arbejder tæt sammen for at levere stabile løsninger og en service, der gør en forskel for hele organisationen.

 

Du vil referere til Senior Director, IT Operations, Ryan Melsvik og dit arbejdssted vil være i Brøndby.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse for IT og ønsker at lære nyt - vi forventer ikke, at du har en IT-uddannelse
  • Er serviceminded og trives med at supportere kollegaer
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket
  • Er løsningsorienteret og tager initiativ, når der kommer udfordringer
  • Kan kommunikere på dansk i skrift og tale

 

Vigtigst af alt er, at du er motiveret for at lære. Vi sørger for en grundig onboarding til systemerne og dine kommende arbejdsopgaver.

Yderligere information

 

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.
Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Ryan Melsvik på 43250454.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
 


FORCE Technology

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.

Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.

www.forcetechnology.com