Teknisk dygtig NDT-inspektør til svejseinspektion

General information

Lokation: Denmark, FORCE Technology - Aalborg Øst

Har du solid teknisk forståelse, og er du certificeret i en eller flere relevante NDT-prøvningsmetoder? Så er 100 NDT-kolleger klar til at byde dig velkommen på holdet!

 

I FORCE Technology er vi Danmarks absolut største udbyder af ydelser inden for NDT og svejse- og materialeteknologi og i rollen som NDT-inspektør hos os bliver du en vigtig del af forretningsområdet NDT Services med omkring 170 medarbejdere, heraf ca. 100 NDT-inspektører.

 

I afdelingen arbejder vi primært med fremstillings- og tilstandskontrol og svejseinspektion - fortrinsvist på vindmøller, platforme, kedler, beholdere og røranlæg.

Om jobbet

Som inspektør får du en meget alsidig hverdag med servicebesøg på spændende kunde sites i både Danmark og lejlighedsvist i udlandet, hvor du sammen med dine kollegaer udfører tilstandskontrol, inspektion og prøvning af svejsninger og komponenter.

 

Du bliver en vigtig del af vores NDT-afdeling og din opgaver bliver bl.a. at udføre:

  • Tilstandskontrol på driftsanlæg, fx kraftværker, raffinaderier, skibsværfter m.fl.
  • Servicebesøg hos kunder
  • Inspektion af større byggeopgaver hos kunder.

Du bliver tilknyttet vores lokation i Aalborg og får opgaver, som primært løses i Jylland. Du skal dog forvente nogen rejseaktivitet i både ind- og udland.

 

Vi giver dig rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, både gennem efteruddannelse og via sparring og samarbejde om opgaver med dygtige kolleger.

 

I forbindelse med løsning af nogle af dine opgaver vil du skulle anvende automatiserede prøvningsmetoder, dem sørger vi selvfølgelig for at oplære dig i.

Din profil

Som person er du udadvendt og trives med en bred kontaktflade i dit daglige arbejde. Du er god til at skabe kontakt til kunder og forstår at sætte dig ind i deres behov.

 

Som vores ansigt udadtil og det desuden vigtigt, at du er tillidsvækkende og besidder en høj grad af faglig integritet.

 

Ikke to dage er ens som NDT-inspektør og det er netop den alsidighed, du trives bedst med. Fleksibilitet er helt essentiel, da opgaver, arbejdssted og arbejdstider varierer - og den går naturligvis begge veje!

 

For at matche jobbet forestiller vi os desuden, at du:

  • Har god teknisk forståelse
  • Har gyldig ISO 9712 niveau II certifikat i en eller flere prøvningsmetoder
  • Har gode IT-kundskaber og er fortrolig med Word og Excel (Office-pakken)
  • Taler og skriver dansk og kan begå dig på teknisk engelsk
  • Har kørekort B.
Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte

Claus Torp, Senior Team Leader NDT på tlf: 43 25 05 04 eller på mail clt@forcetechnology.com

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.
Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jan Kaastrup Nielsen på 22697029.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
 


FORCE Technology

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.

Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.

www.forcetechnology.com